Derfor skal du vælge et vinylgulv

Der findes uendeligt mange typer gulv, som man kan vælge til sit hjem. Og der er stor forskel på prisen, alt efter hvad dit behov er. Skal gulvet bare være praktisk og slidstærkt, eller er det også vigtigt, at det er et stilet og flot gulv?

Det kan være et god idé at vælge et gulv, som er slidstærkt, da det skal ligge der i mange år. Her er vinyl et rigtig godt valg.

Slidstærkt og friktionssikkert

Vinylgulv er utrolig slidstærkt, men det er også friktionssikkert. Det betyder, at du ikke skal være bange for at glide på gulvet. Det er især en fordel i et børnehjem.

Disse gulve er 100% vandfaste, hvilket gør dem ideelle til at lægge i vådrum. Det kunne fx være entre, bryggers og køkken. Til badeværelse bør du fortsat holde dig til fliselignende materialer. Men selvom materialet er slidstærkt, bør du være opmærksom på, at de ikke kan repareres eller renoveres. Derfor bør du stadig passe godt på det, og ikke udsætte det for alt for stærke rengøringsmidler.

Et gulv der kræver tæt på ingen vedligeholdelse

Et vinylgulv er et særligt godt valg, da det ikke kræver hverken voks eller polish. De har et beskyttende lag på toppen, hvilket gør det meget nemt at fjerne skidt og snavs, uden det store postyr. Og eftersom at der ikke er ujævnheder i gulvet, vil det også kunne holde sig mere hygiejnisk, i forhold til eksempelvis flise- eller trægulve.

Mange forskellige farver og mønstre

Med disse slags gulve kommer der ikke kun én farve, form eller mønster. Her får du mulighed for at vælge mellem mange forskellige farver og mønstre, som kan efterligne rigtigt træ og sten, uden at være det.

Derfor kan du også nemt finde et vinylgulv, som passer til dig og din stil. Og eftersom at vinyl ikke er et særligt dyrt gulvmateriale, er det bare at vælge løs mellem de mange muligheder.

Vær opmærksom på ftalater

Nogle virksomheder bruger ftalater i gulve for at gøre plastikken i gulvet mere blød, og dermed gøre vinylen bedre egnet som gulv. Ftalater kan være hormonforstyrrende, og derfor bør du være opmærksom på om det også findes i de gulve, du kigger på.

Det er ikke alle virksomheder, der bruger ftalater, og derfor er det bare at kigge ordentligt efter, hvilke virksomheder der undgår det, så du får lagt et sikkert gulv derhjemme.