Oplev smukke sønderjyske naturfænomener

En af de ting Sønderjylland er kendt for, er fænomenet “sort sol”. Der er her tale om en enorm flok af stære, som danner store sværme på himmelen. Dette gør himmelen næsten helt sort, hvilket også har givet navnet til fænomenet. Det er en flot naturlig oplevelse, som du kan finde i Sønderjylland. Så hvis du gerne vil overnatte tæt på områder, kan du kigge på https://www.gramslot.dk/overnatning/sort-sol/, for flere informationer. Fra Gram er der ikke langt til mange områder.

Ornitologens drøm

At se “Sort Sol” fænomenet må være enhver ornitologs drøm. Der er her mulighed for ikke kun at komme tæt på én fugl, men en hel sværm. Og med en hel sværm, kan der nogle gange være op til 1 million fugle. Det forklarer godt, hvorfor man kalder det “Sort Sol”. Og der er naturligvis også mulighed for at se andre fugle. Med så store sværme kan man kun forvente at se rovfugle i nærheden. Så et besøg ned til de sønderjyske marsker er en spændende tur for dig og dine fugleinteresserede venner. På den anden side behøver man ikke være ekspert, for at sætte pris på naturens fænomener.

Hvorfor flyver fuglene i flok som de gør?

Sværmen er ikke kun til show, det er faktisk en manøvre som fuglene laver for at undgå rovfugle. Stærene samler sig lige inden de skal til at sove i marsken. Ved at være samlet i flok, kan stærene nemmere holde øje med rovfugle, og derfor er de bedst beskyttet når de er sammen. Stærene er ved marsken, fordi der er gode rørskove de kan gemme sig i. Dog foretrækker flokkene at flytte sig jævnligt. Det gør de for at snyde rovdyrene, men også fordi at tagrørene kan knække efter nogle dage. Så er fuglene nødt til at finde nye områder.

Det optimale tidspunkt

Humlen ved naturfænomener er, at man ikke bare kan bestille en tid og så komme og se det. Men der er alligevel nogle tidspunkter på året, som er bedre end andre. Normalt siger man at det er om efteråret, at man har de bedste chancer for at se sort sol. Men eftersom at der også er et forårstræk, er der flere muligheder. Forårstrækket varer fra februar til april, hvor efterårstrækket varer fra august og til december. Der er altså rig mulighed for at kunne nå at se denne fantastiske oplevelse.